I 2013 steg omsætningen af økologiske fødevarer med 6%, viser nye tal fra Danmarks Statistik, og Coop og Dansk Supermarked forventer yderligere fremgang i år. Det skriver Sunds-Gjellerup Avis.
I 2013 blev der solgt økologiske fødevarer i de danske supermarkeder for 5,8 milliarder kroner, mens salgsvæksten for økologiske æg var på 24%.
Det skyldes især et øget fokus på dyrevelfærd, fortæller Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening - Danmarks forening af økologiske forbrugere, virksomheder og landmænd.